Den perfekte kransekage.. synes jeg !

Denne opskrift fandt jeg engang i Politikken. Opskriften er udgivet af Jørgen Søgaard, ejeren af det gamle “Kransekagehuset” i København. Et sted jeg som lille besøgte ofte med min mormor.


Jeg har brugt Mols organic Marcipan. Den er lavet med 60% mandler, rørsukker, vand og honning. Den er naturlig glutenfri, altså ingen glukose.

Når du laver kransekage anbefaler Jørgen Søgaard at du vælge en god marcipan. Der skal være højt indhold af mandler. Mærk på marcipanen. Jo blødere den er, jo mere sukker (vand), hvilket ikke er godt til kransekage.

Du skal bruge:
500 g Marcipan
100 g Mandler
200 g Sukker
1 dl Past. æggehvider

Glasur:
Flormelis
Past. æggehvide

Sådan gør du:
1) Blend sukker og mandler sammen. Mandlerne skal være helt finthakkede.

2) Tilsæt æggehviderne og kør til massen er en tyk grød og sukkeret er opløst.

3) Marcipan og æggemassen skal æltes sammen. Det kan gøre i hånden eller på røremaskine.

4) Kom massen i en plastikpose og læg den i køleskab et par dage.

5) Når massen er klar kan du lave massen til stænger eller ringe til et tårn. Her laver vi bare stænger.

6) Tril massen til stænger af en ønskede tykkelse og længde

7) Stil ovnen på 210 grader (uden varmeluft). Sæt en ekstra bageplade i bunden, for kransekagen ikke blive brændt i bunden.

8) Bag i 10 minutter. Tjek undervejs om de skal have mere elle mindre. De må ikke blive brændt på toppen.

9) Lad dem køle helt af før du røre ved dem.

10) Bland flormelis og æggehvide til en fast masse. Den skal ikke flyde af kransekagen. Hæld glasur i en sprøjtepose og klip et lille hul. Herefter lave “gardinerne” på kransekagen. Lad det tørre helt før du røre ved kransekager.

Opbevares i plastboks på køkkenbordet 1-2 dage før servering. Giver det bedste resultat.




Jeg ønsker dig en god fornøjelse